St. Vejle Å

St. Vejleå er blevet kendt vidt omkring, på grund af det fantastiske aborrefiskeri i vinterhalvåret. Åen har dog meget andet at byde på, og kan give fine oplevelser året rundt.
Der er bl.a. et fint medefiskeri i sommerhalvåret, hvor der bliver fanget flotte karper og karusser.
Der bliver også landet fine gedder hvert år.

Ishøj Sportsfiskerklub har fiskeret på det meste af strækningen op til Vallensbæk sø. Det er dog stort set kun på det nederste stykke ved havnen, at der bliver fisket.

Strækningen fra Gl. Køge Landevej og op til Vallensbæk sø, hvor kun medlemmer må fiske, er stort set jomfrueligt når det gælder lystfiskeri, det er egentligt utroligt at der ikke er blevet fisket mere heroppe, idet der hvert efterår bliver observeret en del havørreder på dette stykke.

Fiskeriet er tilladt for medlemmer på hele strækningen hvor den offentlige stig følger åen. Fra spejderhytten ved Vejlebrovej og op til broen ved Tranegilde er det på sydsiden, og fra broen og op til Vallensbæk sø er, det på nordsiden af åen.
På det nederste stykke har ISK fiskeret fra slusen og op til Gammel Køge Landevej. Dog er der fredet flere steder p.g.a. fuglelivet, dette er markeret med skilte.

Ishøj Sportsfiskerklub har også stået for opførelsen af en handicap fiskeplatform ved den nederste del af St.Vejleå.
Den er placeret på den nordvestlige bred, tæt ved Strandparkstien, så der er rigtig gode adgangsforhold for gangbesværede eller kørestolbrugere.

Reglement for fiskeri i St. Vejleå:

"CATCH AND RELEASE" PÅ ALLE ARTER
(Dog undtaget havørred som er fredet i perioden 16. nov. - 31. marts.

- Fiskeri forbudt fra solnedgang til solopgang i perioden 15. sep – 30 apr.

- Der må kun fiskes med en stang og kun med en krog på linen.
(Medlemmer må fiske med to stænger i perioden 1. maj – 30.sep)

- Vadefiskeri er ikke tilladt.

- For at beskytte fiskebestanden i St. Vejleå, er der indført en helårlig "fredning" af alle fisk (undtagen havørreder). Derfor skal alle fiskearter genudsættes hele året.

Der må gerne fiskes, men alle fisk skal behandles så skånsomt som muligt og genudsættes hurtigst muligt..

- Der er tvungen genudsætning af alle arter (undtagen havørreder), som fanges i St. Vejleå.
Altså er det ikke tilladt at hjembringe fisk som er fanget i St. Vejleå.

- Aborre må ikke opbevares i keepnet.

- Fiskeri i og fra slusen er strengt forbudt.

- Der må ikke graves orm i området.

- Brug affaldsstativerne.

- Overhold altid fredningstider og mindstemål.



Ikke medlemmer kan købe dagkort følgende steder:

Pris: 50 kr.

Via nettet: www.danskfiskekort.dk

Q8 Tanken
Ishøj Stationsvej 8
2635 Ishøj
Åbningstid:
Hverdage: 05.30
Weekend: 07.00

Sports Dres
Frederikssundvej 50
2400 København NV

Hvidovre Sport
Hvidovrevej 158
2650 Hvidovre



Morgenstemning ved St. Vejle å
En lille stolt fisker med sin første fisk, en aborre fra st. vejle å
En stolt fisker med en aborre fra åen