ISK Junior FiskeFestival 2020

Fiskeoplevelser, samvær og masser af hygge

I efteråret fra lørdag d. 31. Oktober til søndag d. 1 November afholdes ISK Junior fiskefestival 2020 for børn i alderen 10-16 år.

Området omkring store vejle å er kendt for store brakvandsaborre op til 2,5 kg, et rigt fiskeri efter fred-fisk og rigtig mange havørreder. I det sene efterår fiskes der med skalle, fjord-rejer, orm, jigs, spinner, blink og flue.

Der vil Lørdag og Søndag være adgang til joller med motor, som kan bookes og rekvireres i klubhuset af en voksen med erfaring i brug af udstyr/båd.

Seniorer fra ISK vil stå til rådighed, så alle kan komme på vandet, prøve fiskeriet fra båd og få tips og tricks omkring vand og taktik.

Konkurrence start

Lørdag den. 31/10 kl. 08.30 til søndag den 01/11 kl. 14.00 i St. Vejleå, Lille Vejleå, karret, Jægersø og Strandsøerne, Tueholm Sø, samt i bugt og havneområde.

Ca. kl 15.00 vil der være præmieoverrækkelse til de 3 største (vægt i kg) fisk i de relevante kategorier.

Grej-præmier for >10.000 kr.

Vi har allieret os med de bedste grejproducenter og forhandlere der udlodder fede grejpræmier til de heldigste fiskere.

Der uddeles præmier til de 3 største fisk i kategorierne:

  • Aborre
  • Gedde
  • Havørred
  • Brasen
  • Rimte
  • Karpe
  • Sude
  • Skalle
  • Ål

Det samlede præmie beløb er på >10.000 kr. så for de heldige fiskere vil der være mulighed for at erhverve sig lækkert grej til samlingen af fiskeudstyr.

Kost og Logi

Der sørges for varm aftensmad inkl. drikkelse, Smør-selv madpakke og morgenmad inkl. drikkelse alle dagene i ISK´s klubhus.

Sodavand og vand kan købes i klubhuset for 10 kr., mens søde sager kan rekvireres hos Stina i campingens kiosk.

Logi

Overnatning foregår på tangloppens camping i hyggelige opvarmede hytter med plads til 5 og 6 personer, samt på dertil indrettede 2 personers-værelser.

Deltagene skal selv sørge for sovepose og sengelinned. Dette kan også lejes efter aftale med campingpladsen.

Deltagere fra Jylland & Fyn kan arrangere overnatning fra fredag til lørdag via. tangloppen camping plads.

Tilmelding

Senest mandag d. 31 august på e-mail: 2660kevin@gmail.com

Deltagergebyr:

Juniorer 385 kr. pr. deltager

Juniorledere 385 kr. pr. deltager

(Inkl. fiskeri, Forplejning, Overnatning, Underholdning og Præmier.)

Ekstra overnatning (fredag til lørdag)

Tangloppen Camping

Tangloppen 2, 2635 Ishøj
Telefon: +45 22 90 33 21
Mail: mail@tangloppen.dk

Web: https://tangloppen.dk/

Kontaktperson:

Kevin Schmidt, Juniorformand

Telefon: 50 91 39 05