Kære alle medlemmer i ISK.
Jeg håber I er kommet godt igennem julen, og er klar til at komme godt ind i det nye år.
Bestyrelsen  ønsker jer alle sammen et godt og lykkebringende nytår, med forhåbentligt en masse gode oplevelser og fangster I det nye år.
2021 var et mærkeligt år hvor generalforsamlingen var udskudt længe pga. Covid, men vi kom igang i den ny konstituerede bestyrelse medio juni.
Et af de vigtige punkter på listen var at øge sikkerheden for gangbesværede ved vores to indgangs døre, og det er nu gjort da der er netop blevet installeret 2 stk gelændere af kommunen ved dørene, nu fortsætter vi med de øvrige projekter i og omkring klubhuset.
Vi er en stor, og stærk forening med mange medlemmer, samt mange frivillige i og omkring klubben, tak for det! Der kan dog aldrig komme for mange til, og især i forbindelse med kontrol af fiskere og skræmme skarv ved åen vil enhver indsats blive højt påskønnet af ikke kun jeg, men også de fisk vi har tilbage.
2022 er lige om hjørnet, og vi vil gerne takke alle de frivillige der bruger deres fritid på klubben og området, samt en kæmpe stor tak til vores samarbejdspartnere. I er alle sammen fantastiske I jeres opbakning om sportsfiskeriet i ISK. Mange, mange tak.
På bestyrelsens vegne, godt nytår og Flex på klingen i 2022.
Morten Schultz
Formand for Ishøj sportsfiskerklub.